Om mig - mennesket bag SEO Kompas
Mit navn er Charlotte, og jeg står bag SEO Kompas.
Jeg arbejder som SEO konsulent, hvor jeg hjælper soloselvstændige og små virksomheder med SEO rådgivning, der er til at forstå. SEO uden teknisk sort snak, binding og uigennemsigtige aftaler.
Min tilgang til SEO er både analytisk og lavpraktisk. Jeg tror på, at man træffer de bedste beslutninger, når man forstår, hvad der sker, og hvorfor.
En baggrund i IT og 18 års erfaring
Før jeg blev selvstændig i Karlsson Consult, arbejdede jeg i 18 år i IT-branchen. Det har givet mig et solidt fundament inden for struktur, systemer, analyse og digital forståelse.
Samtidig lærte jeg også, hvor hurtigt ting kan blive unødigt komplekse, når fagfolk taler i tekniske termer, som modtageren ikke har forudsætninger for at forstå.
Netop derfor har jeg i dag et stærkt fokus på:
at forklare SEO i et sprog, der giver mening
at skære ind til det væsentlige
og at omsætte indsigt til handling
SEO behøver ikke være svært, men det kræver overblik og prioritering.
Karlsson Consult – to forretningsben i balance
SEO Kompas er en del af Karlsson Consult, som er mit overordnede firmanavn og mit CVR-navn.
Under Karlsson Consult driver jeg også KARLSSON Indretning & Design, hvor jeg arbejder professionelt med indretning. Primært af tomme projektboliger og andre tomme huse og lejligheder.
Jeg har valgt bevidst at bevare begge grene af min forretning.
KARLSSON Indretning & Design giver mig en kreativ og praktisk hverdag, variation, fysisk arbejde og et værdifuldt samarbejde med bygherrer, investorer og ejendomsadministratorer
SEO Kompas giver mig analytisk fordybelse, strategisk arbejde samt mulighed for at hjælpe virksomheder med synlighed og vækst
For mig skaber kombinationen en sund balance og et arbejdsliv, hvor jeg kan bruge hele min faglighed.
Hvorfor SEO Kompas?
Selvom jeg har arbejdet med indretning i mange år, har jeg aldrig helt kunnet slippe IT og det digitale. Tværtimod.
SEO Kompas er opstået ud af min mangeårige erfaring fra IT-branchen, mit daglige arbejde med egne websites og min lyst til at hjælpe andre med at forstå deres online synlighed
Jeg arbejder ikke med SEO for at imponere, men for at skabe klarhed.
Og jeg arbejder ikke med faste pakker og abonnementer, men med projekter, der giver mening for den enkelte virksomhed.
Sådan arbejder jeg som SEO konsulent
Når du arbejder sammen med mig, kan du forvente:
Ærlig og gennemsigtig SEO rådgivning
Forklaringer i et sprog, du forstår
Fokus på det, der reelt flytter noget
Mulighed for selv at lære og tage ejerskab
Nogle vælger, at jeg hjælper dem hele vejen og andre vil gerne lære selv, men med sparring undervejs.
Begge dele er helt i orden.
SEO skal kunne mærkes og ikke bare måles
For mig handler SEO ikke kun om placeringer og tal.
Det handler om også om at kunne tage bedre beslutninger, at forstå sin egen forretning online og ikke mindst at vide, hvor man skal sætte ind.
SEO skal være en investering du forstår.
Ikke noget du håber virker.
Klar til at tage næste skridt?
Hvis du er nysgerrig på, om SEO Kompas er det rette match for dig og din virksomhed, er du altid velkommen til at tage kontakt.
